Der er gået 20 år siden der blev inviteret til Cocktail første gang og en del har taget nye former i årenes løb.. Invitationen blev skrevet i hånden sammen med Lotte Piil, og i mintgrønt papir med små tegninger af glas og balloner, blev den senere fotokopieret på skolens kopimaskine,-datidens hjælpende hånd til udbredelse af informationer og tryksager. Baren blev banket sammen af 3 brædder fra kælderen, og med en støttende hjælp fra køkkenbordet kunne den lige med sine 35 * 90 cm holde ”bartender” ( undertegnede) og gæster adskilt. Til gengæld sejlede den i fløde og grenadine rørt op i Vermouth.. men hvad; når man er 18 år og går i 3g. gælder det vel bare om at blive fuld. Musikken var også dengang dejlig jazz fra konfirmationsanlæget, -dog skulle Venylen vendes hver halve time og det galt om ikke at gå for hårdt på gulvet så pickup og plade hoppede.. eller for den sags skyld, at Prins Gorm nedenunder klagede. Men det virkede alt sammen.. Uffe fra B kravlede grøn i hovedet hjem ned af trappen, men måtte lægge sig på reposen. Og ud af køkkenvinduet så man sin Bror ligge i ske med Stis efter for megen intagelse af…vermouth? Men igen; de var jo blot små putteG’er. Vi hyggede, vi dansede Lancier og vi drak noget der mindede om cocktails, -om ikke andet så om 20’ernes sammenkogning af rester under forbudstiden i USA. Og vi blev ved. Blev ved med at mødes hvert år til hygge og gik fra 50 personer i en lille toværelses til flere gæster i større lokaler.

Jeg glæder mig hvert år når tiden nærmer sig til at kunne invitere alle de dejlige mennesker min bror og jeg har lært at kende gennem tiden; skolekammerater, studievenner, kollegaer osv. Det er en fornøjelse at se disse folk, Jer, i godt humør og med åbent sind til at møde nye mennesker, hygge og feste i hjemmet. Der er gået 20 siden første gang, og vi nærmer os Botoxalderen, men.hva pokker; vi kan jo lige nå et par glas inden da! Rigtig hjerteligt velkommen den 1. november . Jeg glæder mig til at se Jer!